Vægttabsmedicin – kan man holde vægten, hvis man stopper? Ja, men…

Den generelle opfattelse er, at hvis man stopper med vægttabsmedicin, tager man en del og måske det hele på igen. Det er som udgangpunkt også korrekt, hvis man kun ser på gennemsnitværdierne, men dykker man ned i data er historien en anden for visse personer.

Fig 1. Bemærk at vægten stiger drastisk i Semaglutid/Wegovy-gruppen (den mørke linje) efter ophør i uge 68. Ref. Diabetes Obes Metab. 2022;24:1553–1564

Det er naturligivs ikke mange, der har succes med vægttabet efter stop med vægttabsmedicin ellers ville kurven for vægtøgning selvfølgelig se anderledes ud. Hvad er årsagen til at nogle får succes og andre ikke? Det vil jeg jeg komme med et bud på.

Det kan lade sig gøre
Der foreligger endnu ikke nogen (mig bekendt) videnskabelige undersøgelser, der har set nærmere på, hvor stor en andel, der opnår succes efter stop med vægttabsmedicin og hvem de er, men det villle i mine øjne være meget underligt/usandsynligt, hvis ingen havde succes med at fastholde deres vægttab efterfølgende – også fordi at

  1. Novo Nordisk selv udtaler “behandling behøver ikke at være for livet” og den udtalelse kommer ikke ud af den blå luft. Mon ikke at de har nogle spændende upublicerede data? Hvis du har kendskab til sådanne data, må du meget gerne sende linket til mig, tak.

Fig 2. MedWatch 24/5 – 2024

2. Hvis man ser på de data Epic.com har fremlagt fra deres enorme database, kan man, at der er nogle, der fastholder vægttabet og endda har tabt sig yderligere et år efter at de er stoppet med vægttabsmedicinen. Det er gode nyheder, men hvordan kan lade sig gøre, når man fjerner behandlingen?

Fig 3. Data fra Epic Research. Andelen der en fastholder eller taber sig yderligere er for mig overraskende stor, men det kan der være flere forklaringer på. Se mine bud nedenfor

Hvad skal der til for at få succes?
Nedenstående punkter er mine bud på succesparametre (ingen garanti), når det kommer til vægtvedligeholdelse eller yderligere vægttab efter stop med vægttabsmedicin:

  1. Man har selv betalt for medicinen (=øget commitment og vigtighed)
  2. Man har opnået et livsforandrende vægttab i perioden på vægttabsmedicin
  3. Man har fået taget hånd om årsagen/årsagerne til overvægten
  4. Den fysiske sult var ikke årsagen til at man blev overvægtig
  5. Øget tro på egne evner
  6. Forbedret selvregulering, selv-monitorering og projektstyring
  7. Forbedret håndtering af følelser, sort-hvid-tænkning mv.
  8. Man er fysisk aktiv –  herunder dyrker styrketræning
  9. Har sunde kostvaner

Summa summarum
Bare fordi at du stopper med at tage vægttabsmedicin, er det nødvendigvis ikke dødsstødet mht. til dit vægttab. Ingen tvivl om at risikoen for at tage på igen er stærkt forøget, men denne risiko falder sandsynligvis i takt med antallet af ovenstående succesparametre, man kan sætte hak ud for.

Synes jeg at at alle skal slippe vægttabsmedicinen? Nej, naturligivis ikke. For nogen vil vægttabsmedicin være løsningen resten af livet.

Psst, vidste du at jeg havde en app ved navn “Sund med Duer”. Den kan du læse mere om her