Indlæg

Det spiser en mand på 335 kg! ”Kostplanen” fra helvede

Som tidligere fortalt på bloggen hjælper jeg en ung fyr på 23 år, der i marts blev vejet til 335 kg (i dag er han gudskelov en del lettere). Da vi startede bad jeg Stefan og at lave ”recall” mht hvad han indtog af mad, da det var værst bl.a. for at få større indblik og forståelse. Resultatet er mildest talt SINDSYGT!!

Her er hvad Stefan skrev:
Talte med min mor om tidligere kostindtag og vi kom frem til at det ca. så sådan her ud.

Morgenmad.
8-10Stykker toast med smør og rigeligt med ost eller pålæg, gerne med remoulade eller mayonnaise. 

Frokost:
6-8 Stykker rugbrød og 6-8 stykker toast med masser af ost, pålæg. og remoulade og mayonnaise.

Aftensmad:
Ofte junk,  Kunne være en fammiliepizza med ekstre fyld og voldsomt ost. gerne dænget til med hvidløgsolie dertil en burger og en stor pommes frites m. salatmayo

Natmad:
Ofte en hel pose pasta (500g) et pund hakket kød. og så min kære røde cheddarost. (3-400g)

Ville i løbet af dagen have drukket 2-4liter cola m. sukker  ca. 3liter sødmælk og noget kakao.

Min nuværende konklusion:  DAMN!!”

Mad til 5 dage
Med lidt hurtig hovedregning giver det et samlet antal kalorier på godt over 12.000 kcal. Tilsammenligning skal en almindelig inaktiv mand som tommelfingerregel have 2500 kcal/dag. Det er utroligt at det kan lade sig gøre, men jeg har desværre set noget ligende før.

3,5 kg vægtøgning om ugen
Hvis man anvender standardformlerne for energiforbrug vil en mand på 335 kg bruge omkring 8500 kcal (formlen er dog ikke designet til den størrelse mennesker). Overskuddet på 3500 kcal svarer til en vægtøgning på 3,5 kg om ugen ifølge de normale tommelfingerregler, som nok helelr ikke gælder i ekstreme situationer.

Kosten er ændret
Stefans kost og kalorieindtagelse er ændret dramatisk og det giver udslag på vægten. Mere om det næste gang jeg skriver om Stefan. På mandag skal en af mine andre “drenge” (Henrik på 273 kg) vejes og der skal gøres status efter den første måned, og jeg er næsten lige så spændt som ham:-) Resultatet og fremgangsmåden bliver postet her på bloggen.

Stefan er 22 år og vejer 350 kg

For nogle uger siden fik jeg en mail fra Stefan, som gerne vil have hjælp til at tabe sig. Stefan blev i marts vejet til 335 kg i en specialbygget hospitalseng, og mener selv at vægten er steget yderligere siden da!! Hans eget bud er en vægt på omkring de 350 kg.

Det er uden tvivl den største udfordring jeg nogensinde har haft mht vægttab. Stefan skal tabe 250 kg for bare at komme under 100 kg.

Ligesom med Henrik på 273,3 kg har det offentlige system spillet fallit og givet op. Derfor er det her også en kamp ”mod/med” systemet. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke finde ud af om det er fordi de ikke kan eller vil.

Følg med i Stefans kamp her på bloggen, og hvordan vi gør mht kost, motion og motivation.

 

Henrik skal tabe 187 kg!!

Jeg har for nylig sagt ja til at hjælpe en mand ved navn Henrik på 273,3 kg med et BMI på 80 ned i vægt. Målet er i sidste ende at få Henrik ned på et BMI på 25, hvilket kræver et vægttab på 187 kg.

Følg kampen her på bloggen
Jeg vil her på bloggen løbende poste billeder, rapportere om hvordan det går og ikke mindst hvad Henrik gør for at komme ned i vægt.

Ingen kameraer på
De sidste to år har jeg på TV3 hjulpet ekstremt overvægtige ned i vægt. Henriks kamp med at tabe 187 kg er ikke et TV-projekt – men hvis nogen TV-selskaber skulle være interesserede i at følge og fortælle historien, vil jeg ikke udelukke det. Indtil videre er det et frivilligt projekt fra min side, men håber at kunne få støtte til projektet f.eks. fra Henriks kommune. Jeg er selv overbevist om at Henrik kan komme ned under 100 kg og vil gerne vise at det kan lade sig gøre.

Mit styrketræningsprogram

I dette blogindlæg vil jeg vise det styrketræningsprogram, jeg følger på nuværende tidspunkt, og med udgangspunkt i det give tips til, hvordan man får mest ud af styrketræningen.

Udgangspunktet

Alle gode styrketræningsprogrammer tager primært udgangspunkt i målsætning, form/status, tid til rådighed, anden træning og erfaring.

Mit udgangspunkt:

Alder: 38 år
Målsætning: større muskler og samtidig eksplosiv muskelstyrke (primært ben) til fodbold (absolut amatørniveau). Det er to forskellige mål, der konflikter lidt.
Form: God – alt er relativt :-)
Erfaring: Kan udføre de fleste øvelser med sikker teknik
Status: Sommerpause fra bold. Skal være klar medio august. Skadesfri. Har kørt meget tungt indtil nu.
Tid: 3 x 1 time om ugen til rådighed til styrke (kondi er udover)

Styrketræningsprogram

Pga. tidsfaktoren (3/uge) træner jeg et helkrops-program hver gang. Havde jeg haft en dag mere til rådighed, var programmet blevet splittet op over to dage (overkrop/underkrop). Nedenstående er uden opvarmningssæt.

Jumpsquats 3 x 4 reps med 20-60 % af maks. dvs. ikke til udmattelse
Dødløft 3 x 10 reps til udmattelse
Bænkpres 4 x 10 reps til udmattelse
Pull ups 4 x 10 reps til udmattelse
Lunges 3 x 10 reps til udmattelse
Skulderpres 4 x 10 reps til udmattelse
Row 4 x 10 reps til udmattelse
Haser 4 x 10 reps til udmattelse
Diverse mave-/core-øvelser med kropsvægt

Pause mellem sæt 1-2 min. Har jeg travlt, sættes pausen ned og laver en form for stationstræning med 2-4 øvelser.

Sørg for at der er ”muskelbalance” i programmet, så du minimerer risikoen for skader. Alle sider skal trænes lige meget. Jeg har valgt frivægt pga. større funktionalitet. Rækkefølgen kan variere efter travlheden i fitnesscentret, men ellers de største muskelgrupper eller højprioritets-øvelser først. Jeg supplerer med lidt sprint- og springtræning i forbindelse med konditræningen.

Vigtige elementer i et succesfuldt forløb

Man må ALDRIG følge det samme styrketræningsprogram hele tiden, da formen relativt hurtigt vil stagnere. Progression i intensitet, træningsvolumen (øvelser x sæt) og variation skal være systematisk indtænkt alt afhængig af mål og udgangspunkt. Varier fx intensiteten hver 3-6 uge (makrocyklus) og evt. øvelsesvalg efter 3-4 makrocykluser. Der er uendelig mange måder at lave progression og variation på. Det er en af dem.

For mit vedkommende ændrer jeg intensiteten her anden uge frem mod sæsonstart medio august, så jeg ender på 2-4 reps, og derefter står den på vedligeholdelse frem mod vinterpausen.

Evig succes

En af den personlige træners vigtigste egenskaber er at kunne evaluere, justere og implementere løbende. Bliver det sat i system og gjort korrekt, er du godt på vej mod målet. Det er standard projektstyring. :-)

Hvordan ser dit program ud? Skriv det gerne i kommentarfeltet. :-)

Fit på 45 minutter

Med bare 3 x 45 min om ugen til træning, kan du faktisk komme i en rigtig fornuftig form både mht større muskler, styrke og kondition. Effekten vil være størst, hvis du i forvejen er utrænet.

Intensiteten er altafgørende
Programmet består af styrke- og konditionstræning. Der er sat 25 min af til styrketræning og 20 min af til konditionstræning. Med så kort tid til rådighed er der ikke tid til at ”slappe af”. Altså ingen lange pauser. Intensiteten er alfa og omega for træningsudbyttet. Hvis du ikke har tid til at træne 45 min i træk, kan du bare dele programmet op over 6 dage, således at du skiftevis træner 20 min løb og 25 styrke.

Programmet
Kondidelen (ca. 20 min)
Dag 1:  6 min opvarmning og 4 intervaller a 3 min. Pause 1 min
Dag 2:  6 min opvarmning og 14 min løb så langt du kan
Dag 3:  6 min opvarmning og 8 intervaller a 1 min. Pause 1 min

(Hvis du er helt utrænet, så starte de første uger med 20 min kontinuerligt løb alle tre dagen inden du slår over i den høje intensitet og lyt ellers til din krop mht ømhed osv)

Styrkedelen (ca. 25 min)
Benpres: 3 x 12 reps til udmattelse
Træk til bryst: 3 x 12 reps til udmattelse 
Brystpres: 3 x 12 reps til udmattelse
Planken : 2 min til udmattelse
Rygbøjninger: 3 x 15 reps til udmattelse

Max 1 min pause mellem sættene. Lav evt træningen som cirkeltræning med endnu kortere pauser. Maskinerne kan skiftes ud med fri vægt, det vil gøre dit program mere funktionelt/overførbart til dagligdagen

Følg denne progression i styrkeprogrammet: uge 1- 4: 12 reps til udmattelse, uge 5:-8 10 reps til udmattelse, uge 9:-12 8 reps til udmattelse (start evt forfra efter de 12 uger og evt skift ud i øvelserne alt afhængig af hvad du er mest motiveret for)

Hvis du kun har 2 x 45 min
Hvis du kommer ind i en travl periode så trap evt ned til 2 x 45 min om ugen. Det vil holde formen ved lige i den travle periode og endda give fremgang, hvis du er helt utrænet.

Efter 3 mdr med ovenstående program, bør du gøre status og finde ud af hvad næste skridt skal være.

God fornøjelse

 

 

 

 

Min morgenmad i dag

Efter de seneste indlæg om morgenmad, har jeg fået et spørgsmål om, hvad jeg spiser til morgenmad. Her er hvad jeg fik til morgenmad i dag (varierer lidt fra dag til dag).

Lidt baggrundsinfo
Jeg afvejer normalt ikke min morgenmad, da jeg har en rimelig god idé mht indhold af energi, proteiner, kostfibre, fedt og kulhydrater, men i dagens anledning gjorde jeg det.

Nedenstående morgenmad skal ses i lyset af at jeg er 191 cm, 91 kg og går en lidt inaktiv dag i møde, men er normalt rimelig fysisk aktiv. Derudover er jeg ved at ”trimme” kroppen en lille bitte smule til sommeren, så jeg sigter efter et mindre kalorieunderskud når dagen er omme. Jeg har absolut ikke behov for at tabe mig, da jeg sundhedsmæssigt set er slank nok, men der går altid lidt ”nørd” i den, når sommeren nærmer sig:-)

Indhold af morgenmaden
40 g Havregryn
40 g Fibersund -indholder primært tørrede dadler (50 %) og hvedeklid (46 %)
10 g mandler
15 g rosiner
350 g skyr (rørt op med vand)

Totalindhold
Energi              Protein            Kulhydrat           Fedt             Kostfibre
538 kcal              46 g                  65 g                   7,6 g              18,6 g

(i perioder uden kalorieunderskud og med større mængder konditræning øger jeg mængden af havregryn plus halv banan og en appelsin)

Dertil et glas vand og en stor kop sort filterkaffe – og nogle gange 25 g 70 % mørk chokolade til kaffen:-)). Det er bare en fantastisk kombi og lææger en dæmper på min meget store søde tand:-)

Et par kommentarer til min morgenmad
Proteinindholdet er relativ højt i forhold til antal kalorier. Det skyldes deres betydning for træningen, mæthedsværdi osv, og dem skærer jeg ikke ned på i en periode med kalorieunderskud. De normale anbefalinger mht kostfibre siger 25-35 g/dag og så er de 18,6 g en rigtig god start. Kostfibrene kommer primært fra de ekstremt fiberrige hvedeklid. Måske lidt for meget rosiner+dadler, men det giver en god sødme og er bedre end at komme bordsukker på. Man kan sige meget mere mht fedt, typen af kulhydrater, vitaminer, mineraler osv, men sætter grænsen her. Det daglige energiforbrug for inaktiv mand og kvinde ligger hhv på 2500 og 2000 kcal (tommelfingerregel) og et mættende og ernæringsrigtigt morgenmåltid på 500 kcal er derfor ikke helt ved siden af, hvis man ønsker at holde vægten.

Husk at morgenmaden altid skal ses i forhold til hvad du ellers får at spise i løbet af dagen, aktivitetsniveau, alder, vægt og køn.

 

85 km cykling og en big mac menu

Nogen gange bliver jeg selv lidt overrasket, når jeg ser hvor meget, man skal lave for at forbrænde en stor big mac menu med det hele.

85 km cykling = Big Mac Menu
Da jeg i eftermiddags uploadede mine pulsdata, kunne jeg se ,at de ca. 85 km  jeg cyklede i løbet af man- og tirsdagen i roligt tempo (transport i forbindelse med jobbet) gav ca. 1600 kcal (kalorier) på kaloriekontoen. Jeg tænkte straks “herligt, så kan jeg spise lidt mere”:-) Men af en eller anden årsag blev jeg lidt “skræmt” og overrasket (burde ikke blive det) over at det svarede til ca. en stor big mac + stor pomfrittes og dip + stor milkshake. Det sætter tingene i relief og understreger at man virkelig skal være opmærksom på hvor tit der indtages junkfood – specielt hvis man er inaktiv.

Max 2000 kcal
Som inaktiv kvinde og mand er energibehovet hhv 2000 og 2500 kcal om dagen (generel tommelfingerregel). Hvis man i løbet af dagen spiser en stor Big Mac menu (med dårligt mæthedeffekt, næringsværdi osv) , er “kaloriekvoten” for dagen derfor næsten opbrugt. Med andre ord hvis man er inaktiv, så skal man være ops på sin kost da man nemt kommer i kalorieplus (=tage fedt på) . Dvs at der altså IKKE er “råd” til regelmæssig junkfood hvis vægten skal holdes stabil.

Hvor tit får du junkfood?

Din morgenmad snyder dig, del 3 (den sidste)

Den sidste i rækken af morgenmadsprodukter, er på en måde også den værste. Ikke fordi at det er det mest usunde af de tre eksempler (langt fra), men fordi det i følge mig bevidst ”snyder” i pæn stor stil.

En ulv i fåreklæder
Kellogs All Bran Regular tager prisen for den ”frækkeste” indpakning. Pakken udstråler sundhed, fitness og lokker med et højt fiber indhold. Det ligner den ideelle morgenmad, men den er desværre også proppet med sukker – den skal jo også smage godt! Når man køber coco pops, kan man se at det ikke er jordens sundeste morgenmad. Indpakningen narrer dig ikke her. Men det synes jeg den gør, når du ser på All Bran Regular. 

Ingredienserne
De to hovedingredienser fuldkornshvede og hvedeklid (hvilket som udgangspunkt er glimrende), er opgivet med deres procentdel på hhv 57 og 21 %, men den trejdestørste ingrediens; sukker har de sjovt nok ikke sat procenter på – hvorfor mon? Vi får svaret i næringsindholdet: sukkerarter 20 g pr 100 g All Bran Regular. Det er ikke godt nok, og slet ikke med den indpakning. Det skal dog nævnes at fiber og proteinindhold er ganske glimrende, og produktet er da også bedre end coco pops og den fedtfattige yoghurt. Havregryn er altid et godt alt
ernativ.
 

 

Din morgenmad snyder dig, del 2

En anden morgenmadsklassiker som egentlig heller ikke burde være på morgenbordet for de fleste danskere, er de fedtfattige yoghurts.

0,5 % fedt – det må være sundt!
Et godt eksempel er Arlas pære/banan yoghurt. Ved første øjekast ser det jo fornuftigt ud. Der står 0,5 % fedt, et flot stort rødt øko-mærke og et billede af en frisk pære og en banan, men vender man kartonen om får man sandheden: en sukkerbombe. Der er 12 g kulhydrat på 100 g – det er mere end i en cola! Ser man nærmere på ingredienserne står der også at økologisk sukker alene udgør 7 % af yoghurten. Hvis du elsker yoghurt om morgen så prøv f.eks. skyr (rør evt. lidt vand i for bedre konsistens) med lidt frisk frugt i. Det er et langt bedre alternativ bl.a. pga det høje proteinindhold og lave sukkerindhold.
 

Vær ikke fanatisk
Med mit lille indlæg mener jeg ikke at du aldrig mere skal spise Arlas yoghurt eller andre søde sager. Min pointe er bare at jo hyppigere og jo større portioner, du spiser af de søde sager (og ja, Arlas 0,5 % hører til her), desto større er risikoen for, at du tager på eller har sværere med at tabe dig – specielt hvis du er inaktiv. Hvis du har haft et kanon hårdt træningspas og har brug for at restituere bedst og hurtigst muligt (og ikke har behov for at holde øje med kalorierne), vil den 0,5 l af den beskrevet yoghurt udgøre et glimrende ”post exercise meal”. Man kan godt sige at jo mere du træner desto mere har din krop ”råd” til søde sager. Det vil også sige at er du inaktiv, skal du passe rigtig godt på sukkeret og kalorierne generelt.

 

Din morgenmad snyder dig, del 1

En del af de morgenmadsprodukter du finder på hylderne i supermarkedet burde faktisk placeres i kageafdelingen. Coco Pops er et godt eksempel. Og i de næstkommende blogindlæg vil du se to andre morgenmadsprodukter, som de fleste vil betegne som en sund morgenmad, men som SLET ikke er det. Indpakningen snyder dig.

Det indeholder Coco Pops
Ser man nærmere på Coco Pops ingredienser og næringsindhold er det skræmmende læsning. De to største ingredienser er hvedemel (66 %) og sukker (ikke opgivet!). Så er stilen ligesom lagt. Næringsindhold følger godt op med mere sundhedsgys: hele 29 g sukkerarter og kun 5 g fibre!!

Utrolig men sandt
På trods af næringsindholdet i Coco Pops (eller mangel på samme) kan man af uforståelige årsager finde dem i afdelingen for morgenmad. Det er en fejlplacering af rang. Man skulle så tro at folks sunde fornuft ville fravælge dem som morgenmad – men ak nej. Derfor bør supermarkederne udvise et større sundhedsansvar og flytte Coco Pops derhen, hvor de hører hjemme – nemlig sammen med rouladen og de andre købekager.

Hold øje med sukkerarterne når du køber morgenmadsprodukter
Sukkerarter er en del af kulhydraterne. Sukkerarter er fx druesukker, frugtsukker, bordsukker og mælkesukker. Det kan både være tilsat sukker (fx i kager, sodavand og marmelade) og naturligt forekommende sukker (fx i frugt og mælk). Ifølge nøglehulsmærket skal de helst ligger under 10 g for morgenmadsprodukter og 9 g yougurt (hvilket i øvrigt er alt for højt efter min mening)