Mænd og overgangsalder – er det en myte?
I mit forrige nyhedsbrev skrev jeg et indlæg om kvinder, overgangsalder og vægttab, og det medførte flere spørgsmål om mænd også har en overgangsalder. Udtrykket “mandlig overgangsalder” er blevet brugt til at beskrive faldende testosteronniveauer relateret til aldring. Men aldringsrelaterede hormonforandringer hos kvinder og mænd er forskellige.
(Figuren er lånt fra Genesys mens health)
Hos kvinder ophører ægløsningen, og hormonproduktionen falder i løbet af en relativt kort periode. Dette er kendt som overgangsalderen. Hos mænd falder produktionen af testosteron en et par procent om året over en periode på mange år. Om faldet er stabilt fra år til år, ved man ikke så meget om endnu.
Udover at alderen påvirker faldet i testosteron, så kan vores livsstil også gøre det – og for mange ændrer den sig også med årene. Min erfaring er, at mange tager på i fedtmasse og bliver mere inaktive i takt med, at de bliver ældre og netop de to ting ser ud til at påvirke vores testosteronniveauer negativt. Med andre ord er man overvægtig og inaktiv, kan der være noget at hente, hvis man kan ændre på det. Derudover kan bl.a. dårlig søvn, for meget alkohol og tobak også have en negativ effekt.
Summa summarum så har mænd ikke en overgangsalder men stabilt fald af testostron over en lang årrække. Derudover så kan selv gøre meget mht. sin livsstil for at faldet over tid ikke bliver for stort-