Hvor præcis er en hånd-til-hånd fedtprocentmåler?
Du er sikkert bekendt med den håndholdte fedtprocentmåler, som man holder ud i strakt arm. Den benytter sig af en metode kaldet bioimpedans analyse (BIA), men hvor præcis er den? BIA går ud på, at der sendes en harmløs strøm (kan ikke mærkes) gennem kroppen, hvorefter den elektriske modstand bestemmes. Muskelvæv har i forhold til fedtvæv en lav elektrisk modstand. Det skyldes musklernes relative højere indhold af væske- og elektrolytter. Med andre ord; jo større modstand desto højere fedtprocent.
Undersøgelsen
I en amerikansk undersøgelse tog man 40 kvindelig atleter og målte deres fedtprocent med henholdsvis en hånd-til-hånd fedtprocentmåler (Omron HBF 300) og en DEXA-scanner. En DEXA -scanning er måske den mest præcise fedtprocentmåling, man kan lave. Til gengæld er scanneren ekstrem dyr og ikke-transportabel i forhold til en BIA-måler. Hvordan klarede den billige hånd-til-hånd fedtprocentmåler sig så? Ikke specielt godt (måske forventet)! Med DEXA blev den gennemsnitlige fedtprocent i denne undersøgelse målt til 27,5 %, mens den håndholdte fedtprocentmåler målte 22,5 % – altså en klar og kraftig underestimering.
Sammenfatning
Hvis man ikke har adgang til en præcis fedtprocentmåler som f.eks. en DEXA-scanner, bør man man overveje om man ikke bare skal nøjes med en BMI og livvidde måling (og måske andre omkredsmålinger). Der er ikke noget som upræcise målinger, der kan give anledning til frustration hos kunden (og træner) og ikke mindst skabe utroværdighed.
J Strength Cond Res 25(4): 1040-5, 2011
Kære Henrik,
I mange år har jeg målt min vægt og livvidde i navlehøjde. Disse to tal følger hinanden meget nøjagtigt og sædvanligvis har jeg difference på 5 på disse tal livvidde minus vægt.
Når jeg træner og min fedprocent går ned så falde min livvidde mere end min vægt. Så bliver tallet mindre.
Derfor er det vigtigt for mig at lægge mere vægt på min livvidde end min vægt når jeg er igang med at træne mig op til bedre styrke og kondition.
Livvidde minus vægt er et meget præcist tal for hvor meget fedt du har i kroppen. Og det kræver ikke mere kompliceret måleudestyr, end et målebånd.
Tak for en god no nonsens blog