11,3 kg på 40 dage – en update på Henriks (273,3 kg) vej mod normalvægt

Henrik har efter 40 dage tabt 11,3 kg og er nu nede på 262,0 kg. Det er en rigtig god start. Planen er at holde et vægttab på omkring 8-10 pr måned, så vi følger planen. Det måske endnu mere postive er, at Henrik ikke har følt at kostomlægningen og kalorierestrictionen har voldt ham problemer – tværtimod.

2000 kcal i de første uge
Ifølge de normale stofskifteberegnere burde en meget stillesiddende person på 273 kg have et dagligt energiforbrug på små 5000 kcal, og med en ”startkost” på 2000 kcal burde det give et vægttab på ca. 3 kg pr uge. Men som forventet holder ligningen ikke for meget store mennesker og efter et par uger var vægttabet lidt over 4 kg begyndt at stagnere. Kalorierne er så siden skruet løbende ned til 1250 kcal samtidig med at den fysisk aktivitet er øget.

Gåture i stuen
Da Henrik endnu ikke er så mobil pga sin vægt på over 260 kg står træningen på meget korte gåture og let styrketræning. Der er en langsom progression i træningen således at gåturene bliver længere. Lige nu målet to gåture frem og tilbage i stuen (6 m lang) hvert kvarter.

Fitnesscentret kalder
Når Henrik kommer ned på en vægt omkring de 250 kg vil vi prøve at gå i fitnesscentret. Det vil åbne op for en helt ny verden med cykler (ikke-vægtbærende) og rigtig styrketræningsudstyr. Derudover vil det betyde, at den ”sociale isolation” for alvor bliver brudt og det er en kæmpe motivationsfaktor for Henrik. Jeg kan som coach/træner/vejleder heller ikke vente, da det giver en helt ny dimension i vægttabsarbejdet.

Vallensbæk kommune sover i timen
På trods af email til både sagsbehandler, borgmester og formanden for sundhedsudvalget har jeg stadig intet hørt. Det er 3 uger siden. Man kan ikke anklage kommunen for at træde på sømmet i denne sag.

Læs de andre indlæg om Henrik her

 

 

 

 

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar