Vægttabsmedicin er en stor hjælp for mange. Denne artikel omhandler den viden og de erfaringer jeg har gjort mig med klienter i forløb, der enten er eller har været på vægttabsmedicin.
Det virker ikke lige godt på alle
I gennemsnit kan man forvente et vægttab på op til 16-17% af kropsvægten, når man benytter vægttabsmedicin, men da det er et gennemsnit betyder det også, at der vil være nogle, der taber sig mindre end de 16-17% og omvendt. Vægttabsmedicin er derfor ingen garanti for, at du opnår dit ønskede mål. Hvis man vejer 120 kg og taber 16% af kropsvægten, vil det give et vægttab på 19,2 kg.
Du taber ikke kun fedt
Der er mig bekendt kun lavet en undersøgelse*, hvor at man har undersøgt, hvad man egentlig taber i løbet af 68 uger på vægttabsmedicin i kombination med “livsstilsrådgivning” hver fjerde uge. I den undersøgelse fandt de at ca. 60% af det tabte var fedt, resten var den såkaldte fedtfri masse herunder muskelmassen. Det er naturligvis ikke hensigtmæssigt at tabe muskelmasse. Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet fra før med vægttabet på 19,2 kg, vil personen på de 120 kg have tabt 11,5 kg fedt (60%). Den resterende del op til de 19,2 kg vil så være “fedtfri masse”.
*Ref. Supplement to N Engl J Med 2021;384:989-1002
Du tager på igen, når du stopper med medicinen
Risikoen for at tage på igen er stor, hvis man stopper med vægttabsmedicinen (se nedenstående figur. De stopper efter 68 uger).

Ref: doi.org/10.1111/dom.14725 Læs mere →